Om os

    KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse. Vi arbejder med børneklubber, teenklubber, konfirmandklubber, festivals, musik- og dramagrupper, stævner og sommerlejre.


    I alt har KFUM og KFUK ca. 10.000 medlemmer i Danmark, heraf 1.500 frivillige ledere fordelt på mellem 150 foreninger i hele landet. 

    Stærkt værdigrundlag og ambitiøs vision

    Frem mod 2025 arbejder KFUM og KFUK i Danmark henimod en vision, som fortsat afspejler vore værdier, men også skal realisere ønsket om forblive relevant for det samfund, vi er en del af.
    Læs mere under værdigrundlag og vision

    Et dialogisk forhold til tro

    KFUM og KFUK definerer sig med en dialogisk kristendomsprofil, hvor der er plads til alle, og hvor vi tror på potentialet i den enkelte. Hos KFUM og KFUK er dialog og rummelighed i centrum, og det præger den måde, vi er sammen med hinanden på i bevægelsen. 
    Læs hele kristendomsprofilen

    En stor familie med navnet KFUM og KFUK

    Siden starten i 1878 er der udviklet en række specialforbund, der bærer KFUM og KFUK-navnet og deler værdigrundlag, men i øvrigt er helt selvstændige organisationer.  Se oversigt over organisationer med rødder i KFUM og KFUK.

    Verdens største ungdomsbevægelse

    KFUM og KFUK er en del af en verdensomspændende bevægelse. Over hele verden findes foreninger med samme navn og formål. KFUM (YMCA) og KFUK (YWCA) findes i ca. 125 forskellige lande. KFUM regnes for at være verdens største ungdomsbevægelse med 45 mio. medlemmer. 

    Hvad betyder KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK står for Kristelig Forening for Unge Mænd og Kristelig Forening for Unge Kvinder. KFUM og KFUK har eksisteret siden 1878. KFUM og KFUK er en ikke-uniformeret børne- og ungdomsorganisation.

    Generelt om KFUM og KFUK i Danmark

    KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.

    Læs mere om KFUM og KFUK på www.kfum-kfuk.dk